Nye glas i briller

Det kan være svært at skulle skille sig af med noget, som man er rigtig glad for, og det kan være endnu sværere at finde noget nyt, der matcher det gamle. Hos optikhuset har vi gjort det nemt for dig.

Har du et stel, som du er glad for, men har du brug for en ny styrke, så kan du nøjes med kun at få skiftet glasset. Har du et designerbrillestel, vil det ofte også kunne betale sig for dig kun at udskifte glasset.

Udskiftning af brilleglas

Vores glaspriser er ikke betinget af, at du køber stellet hos os. Du kan medbringe dit eget stel, og så sætter vi glas i det.

Når du skal have skiftet glasset, anbefaler vi dig, at du kommer ned i butikken med dit stel og forhører dig om mulighederne, og får foretaget en synstest, så vi kender dine behov.

Derefter bestiller vi glassene hjem og kontakter dig, når de er i vores hænder. Dit glas slibes til stellet i butikken, og du skal beregne omkring en times ventetid.

Kom med dine ældre briller

Selvom dine briller er af ældre dato, kan det godt være muligt at få skiftet glasset i dem. Kom ned forbi i butikken på Frederiksberg, så kan vi sammen se på mulighederne for at få udskiftet glasset.

Online bestilling af synsprøve

Husk at synsprøven er GRATIS

Hold dig opdateret med sidste nyt

Tilmeld nyhedsbrev